Om min praksis

Jeg arbejder i et klinikfællesskab på Nørrebro. Vi har fælles venteværelse. Der er ikke kørestolsadgang.
Du kan parkere både cykel og bil (2 timers parkering) udenfor. Der er kort afstand til bus, tog og metro. Der er ikke kørestolsadgang.
Jeg har rimelige priser, og du kan bruge de fleste forsikringer hos mig. Jeg har ikke sygesikringsoverenskomst (du kan ikke bruge en evt. henvisning fra din læge).
Individuel terapi varer 60 minutter pr. gang, parterapi 90 minutter.

Jeg arbejder med mange problematikker. Ring/skriv og spørg hvis du er i tvivl om jeg kan hjælpe dig.

Kønsidentitet og seksuel identitet
Nogle tror, at alle mennesker er han, hun og heteroseksuel. Vi er nogle, der ved, at det ikke er så enkelt.

  • hvis du (eller dine omgivelser) har svært ved at finde dig til rette med det køn, du har indeni eller udenpå
  • hvis du er i tvivl om din seksuelle orientering (homo-, hetero-, bi- eller aseksuel)
  • hvis du er sikker på din seksuelle orientering, men har svært ved at være åben med den

Så kan det måske hjælpe dig at tale med en professionel. Jeg har erfaring med homo-, bi- og transseksuelle og med mennesker af forskellige køn.

Spiritualitet og religion
Hvis du er troende eller åndeligt søgende, skal du vide, at der er højt til loftet i ”min butik”. Her er plads til dine evt. åndelige oplevelser og religiøse anskuelser. Den åndelige side af tilværelsen er vigtig og virkelig for mig, og jeg har erfaring med såvel ”alternative” som kirkelige sammenhænge. Dog skal det understreges, at jeg mener, at god jordforbindelse og skelneevne er forudsætninger for at rumme og bruge spirituel udvikling

Gitte Nørskov
aut. psykolog og parterapeut
tl f. 25 77 88 84
www.gittenoerskov.dk